Gå til hovedindhold

Et styrket forældresamarbejde

Et styrket forældresamarbejde i hverdagen er vigtig for os, da det er til gavn for børnenes udvikling og trivsel.

Indhold

    Et styrket forældresamarbejde

    Forældresamarbejdet er bindeleddet mellem vuggestue- og børnehavebarnets to vigtigste baser; hjemmet og institutionen. Samarbejdet kan foregå hver eneste dag, i garderoben, på stuen, ved telefonsamtaler, i den daglige snak om børnenes sove- og spisetider, i øjenkontakten, ved møder osv.

    Forældresamarbejdet er en vigtig del af pædagogernes arbejde med barnet, og en vigtig del for barnets trivsel og udvikling.

    Vi arbejder bedst med at forældre og personalet er sammen om ansvaret for et godt samarbejde, dermed bliver det et succesfuldt samarbejde som lykkes. Det betyder at vi må hjælpes ad med at forstå hinanden og barnet. Derfor har vi alle et fælles ansvar for at mødes i et konstruktivt samspil. 
    Vi taler ikke om de svære ting hen over hovedet på et barn, men vi vil gerne aftale, hvornår vi kan tale sammen og vi må hjælpes ad med at støtte og stimulere barnet til den bedst mulige udvikling og dannelse.

    AULA

    Alle børn og forældre er ved barnets indmeldelse oprettet i Aula. Der er vigtigt, at I har logget jer ind Aula inden barnets start, eller som minimum på barnets første dag. Vi bruger Aula til at tjekke jeres barn ind/ud samt til at kommunikere med jer. Jeres barns stamkort ligger også på Aula, så vi altid kan finde jeres kontaktoplysninger, hvis det bliver nødvendigt.

    I Aula skal I også indberette jeres barns komme/gå tider, så vi kan planlægge dagen efter det.

    Det er også jeres ansvar at melde jeres barn syg eller melde jeres barn ferie/fri i Aula.

    Op til ferier sender vi en ferie-anmodning ud, som I gerne må svare hurtigst muligt på. Dette hjælper vores planlægning af ugen og betyder også, at køkkenet kan købe ind til de tilmeldte børn, så vi undgår for stort et madspild.