Hverdagen i vuggestuen
Vores hverdag er præget af faste rutiner og rum til leg, udforskning og ro.
Vores hverdag i vuggestuen bærer stort præg af rutiner og genkendelighed for det helt lille barn. Dette er med til at skabe tryghed hos jeres barn og give plads til læring.
En dag i vuggestuen ser således ud:
Kl. 7.00 - 08.00 |
---|
Vi spiser morgenmad i fællesrummet. Morgenmaden består af ristet brød med smør, ost og syltetøj, og der er frugt og rosiner, havregrød, cornflakes og havregryn samt mælk og vand. |
Kl. 8.00 |
---|
Vi begynder at fordele os ud på stuerne - både for at skabe noget ro i fællesrummet og samtidig at komme ind på børnenes egen trygge base. |
Kl. 9.00 - 9.30 |
---|
Vi spiser en formiddags-hapser. Vi samles ved bordet, hvor vi spiser og efterfølgende laver vi nogle sanglege eller anden pædagogisk aktivitet. |
Kl. 9.30 - 11.00 |
---|
I dette tidsrum leger vi. De voksne kan stå for en aktivitet med børnene. De kan finde på at gå eller cykle en tur i nærmiljøet eller lege på legepladsen. Vi er gerne opdelt i mindre grupper for at skabe plads til fordybelse, både ude og inde. |
Kl. 11.00 - 12.00 |
---|
Vi spiser frokost, hvor vi sidder i små grupper fordelt på tre borde. på denne måde får vi skabt et hyggeligt miljø omkring spisningen og vi opnår en tryg base fuld af nærhed for det enkelte barn. Efter måltidet er det pusletid - børnene bliver skiftet og puttet i enten barnevogn eller krybbe. |
Kl. 12.00 - 14.00 |
---|
Tidsrummet er en rolig stund, hvor de fleste børn sover og hvor medarbejderne har mulighed for at forberede andet arbejde. |
Kl. 14.00 |
---|
Børnene får frugt og brød. Efter frugt bliver børnene skiftet og så er der hygge og leg på stuen indtil børnene bliver hentet i løbet af eftermiddagen. |
Kl. 16.30 |
---|
Vi siger tak for i dag! |