Gå til hovedindhold

Husets traditioner

Vi har gode traditioner og fejringer i huset. Se mere her.

Indhold

    Traditioner er vigtige for Troldehøj - for traditioner er med til at give minder, der huskes tilbage på og børnene kan glæde sig til det, de ved, der skal ske det kommende år.

    Vi har faste traditioner som:

    Fastelavn
    Vi slår katten af tønden og har forældrekaffe med fastelavnsboller om eftermiddagen.

    Find foråret
    Vi har emneuge, hvor vi finder de første tegn på foråret og er på Dyregårds-camp.

    Børne-påskefrokost med æggejagt
    Vi starter med at gå på æggejagt i haven og bagefter spiser vi fælles påskefrokost.

    Forældrearbejdsdage
    Forår og efterår mødes vi en lørdag med forældrene og arbejder sammen om at forskønne Troldehøj.

    Sommerfest
    Vi har boder med forskellige aktiviteter for børnene og alle familier har en ret med til vores fælles madbord.

    Børnefestuge
    Hele Troldehøj deltager alle tre dage i Børnefestugen - én af de bedste uger på året.

    Frederiksberg Have
    Hver sommer tager vi en tur i Frederiksberg Have, hvor vi sejler i robåd.

    Alle børn cykler
    Hele huset deltager hvert år i dette arrangement. De børn, der kan cykle, cykler til Birkelundsparken.

    Tur til Vikingelandsbyen
    De to børnehavegrupper er vikinger for en dag.

    Miljøuger
    Vi holder miljøuger i efteråret. Vi er på genbrugsgården. Vi sylter rødbeder. Vi finder skrald og vi går i naturen og finder frugt.

    Familiedag
    Vi afslutter vores miljøuger med en familiedag, hvor vi alle laver suppe, æblemost og æblekager.

    Motionsuger
    Vi har en motionsuge i foråret og en i uge 41 med blandt andet forhindringsbane og løb.

    Lucia
    Alle børnene går Lucia udenfor, hvor der bliver serveret lækkerier.

    Børne-julefrokost
    Vi mødes i fællesrummet, hvor vi alle nyder en lækker julefrokost.

    Heldags-kolonier
    To gange om året til for eksempel Feddet Camping eller Herstedhøje.

    ...og mange, mange flere.